Jeg er en type.. som har været populær hos pigerne og tider hvor jeg slet ikke var. I 70erne var jeg total upopulær.
Alle pigerne ville have fyren med pagehår, brune fløjelsbukser og Anders And sko eller lige berettigelses sko som man også kaldte dem. Pigerne værdigede mig ikke et blik.
Jeg var tjener & dørmand på et af Københavns snedige værsthuse på det gamle Vesterbro. Tatoveringer, cowboysstøvler, lædervest. Det krævede ikke så meget, Der var to låger i baren en med Tuborg og en med Hof.
Kvinderne var tvivlsomme. Mændene simple og enkle. Normalt at hvis en idiot gentog sig selv for mange gange så nikkede man en skalle.
Et dobbeltliv. Et liv bag blyindfattede gullige slebne glas med luftbobler. Rødbejdsede borde, wienerstole og lerlamper med huller i. Det røde hår i hestehale når jeg var bag baren, på grund af praktiske grunde som slagsmål og lign.
Et liv med løst langt hår i kollektivet på Vesterbrogade mellem egoistiske hippier og utållige hushlers. Kvinderne var i front, Ligeberettigelsen, kønskampen var i sin start. Kvinderne sad altid på kanten af sofaen, bag dem deres pagehårfyr. Det var nemt at se hvem som kom sammen, de havde de samme hønsestriksokker på.
Alle tirsdags møderne startede altid på samme måde.
En eller anden Ulla med lige forståelses hår: ”Altså! Carsten! Jeg syntes altså det er for meget…!”
Altid noget med opvask eller rengøring turnus.
Har dog samlet en pige op i baren, efter jeg til sidst måtte på dametoilettet for at skrive på væggen over vasken, spejlet med en rød tusch.
“Ham den høje rødhåret tjener elsker fantatisk! hilsen Belinda ”
En kvinde sad senere i baren,
i det gullige mørke sprøde lys så hun meget sød ud. Hældt vin på hende, fået hende til at vente til jeg lukkede, fået smidt folk ud.
Sneget hende ind i kollektivet tidligt tidligt om morgen, Tysset helt vildt på hende, ” For Guds skyld, ikke vække de furier.
Endeligt kommet ind på mit værelse og hevet dynen til siden for at komme i gang. Og fundet hele opvasken i sengen. ”For Fanden da!”