Klumme til dagavis 2012
Mænd er dyrepassere og kvinder er Bengalske huntigre
Jeg var en ung mand, glat hud og glatte meninger, klar til at tage den smukke leg med det sødmefyldte modsatte køn.
Inden jeg overhoved fik sat en stige op til en skønjomfrues kammer, var den blodige kvindekamp og kvindefrigørelsen i fuld gang i 70erne.
Patriaken og mandschauvinisten faldt mellem brændende BHér. Sejrherrerne, de frigivne kvinder kunne endelig efter hele menneskelighedens historie af undertrykkelse og misbrug, hæve deres ret og eget værd, og finde deres kvindelige essens.
Vi vidste godt, at kvinder er de dygtigte. Sad de ikke hele tiden med fingerne i vejret i skolen? De havde altid de underlige nærmest mytologiske hviskende sammensvægelser med hinanden. Vii fattede ikke en pind. Vi ville hellere cykle om kap og knalde læderbolden i nettet på fodboldbanen.
Den store indre rejse startede, kvinderne skullle finde deres identitet, og selv psykoanalysen og terapien rettede sig ind efter kvinder. Det var dem, som sad i venteværelserne. Vi blev overhalet indeom. Vi kunne ikke rigtig finde ud af at gå ind i følelserne og blive der. Vi valgte teambuilding eller bliver trukket rundt på et bildæk af Carl-Mar.
Kvinder er blevet som Bengalske huntigere. Smukke, stærke og stolte.Økonomi, karrierer er i orden, de kan selv. De vil også have en modig mand, en tiger-passer. Vi skal kunne være modige nok til at kæle tigeren, nusse og pleje den.Hele tiden skal vi bare vide, at selv om vi passer med nænsomhed og kærlighed, kan tigeren.. når som helst vise kløer og bide I vildskab. Vi accepter dette, selvfølgelig, det er jo tigerens natur.
Jeg er blevet en dygtig Tiger-passer. Men jeg har også en garage, en gammel bil med åben motorhjelm, en pin-up kalender og dåseøl. Og ikke mindst en gammel kammerat.
Vi joker og hørmer, så vi kan være mænd, bare mænd.
Kvinde og Tigeren. Nogle af Guds unikke mesterværker i skønhed og styrkeHvem ville ikke gerne være en dyrepasser. Vi mangler bare lige at finde vores eget værd.