Min Morgenkaffe

Klumme 2013

Jeg blev elsket som barn, mit selvværd fejler ikke noget. Min elskede mor vækkede mig stille hver morgen med en kop kaffe og en. Sådan har jeg haft det lige siden. Nydt at få en stille kop kaffe inden dagen går i gang. Lade livet indhente mig stille og i sammen tempo som solopgangen, lade søvnen få lov til at pakke sammen og tage hjem for en stund.

Vi mænd ved nemlig, at natten overdriver, derfor ligger vi IKKE i de tidlige morgentimer og tænker på alt det, som ikke er gjort, hvad vi skal nå og hvad vi vil med vores liv og vores fremtid.

Små tanker og krøllet pyjamas

Næ, jeg tænker i små tanker om alt og intet i den første vågne time. Gode kreative tanker, som langsomt fylder min krop med styrke og lyst. Som de fleste mænd er jeg altid i samme humør, vores humør svinger ikke. Vi står op for atter at gøre vores bedste denne dag, og får lige en kop kaffe til at cleare tankerne. Som de fleste mænd lunter jeg afsted med krøllet hår, krøllet pyjamas, blop-blop siger det med ti sekunders interval i hjernen – intet andet!
Ren instinkt fører os mod kaffekanden i køkkenet, mens vi klør os i røven.

 Kærestens morgen

Alle kærester i mit liv har haft det anderledes. Den ny dag står i det skarpe realitetslys for dem. De ser mangler og ufærdige ting som det første, når solens lys begynder at kravle hen over byens tage. Dér ligger tusindtals kvinder i frygt under dyner og stirrer op i loftet. En million tanker i sekundet om ALT det, som ikke er blevet gjort. Åh! Jeg spilder mit liv! Kvindens humør svinger fra den lille klukkende bæk, over flod til et stort bevægeligt ocean, fra total sødme til en rasende furie lige det sekund, hvor de får øje på ham, som de skal dele deres liv med – ham der trisser hen over køkkengulvet på vej efter en kop kaffe.

 Forliset.

Den emotionelle voldsomme bølge rammer os totalt uforberet. Vi bliver revet væk i en dræbende strøm af. “Du sagde du ville ordne den løse liste i entreen! Du har lovet at slå græsplænen!, Du sagde, du ville købe blomsterjord i går!
Og så fortsætter hun: “Fordi nu kommer min veninde i aften og prøv at se på den plæne. Du sagde også, at du ville klippe hæk! Du er ikke dit ord!”
Ting bliver nu hentet frem fra det evigt aktuelle arkiv, hvor ingenting bliver glemt.
“Ligesom da vi holdt min fødselsdag sidste år og jeg var så flov over, at entréen ikke var malet.. som du have lovet! Du gør aldrig noget færdig.Døren til toilettet knirker stadig. Jeg vågner, hver gang du er ude og tisse om natten og du sagde, du ville fixe det!”.
Nu får hun energi af sin egen talestrøm og bliver helt vågen og fortsætter: “Sådan er det også med dit arbejde. Du får aldrig lavet det du vil! Du dur ikke til en skid!
De fleste af os står pludselig lammet dér og ser fuldstændig ynkelige ud. Hendes stemme bliver mere og mere skinger, højere og alt vælter bare ud også dybt personlige angreb: “Du har også irriterende flyveøre!”
Hun får endnu mere energi af det og styrken tager bare til.
Endelig får vi os taget samme efter chokket. “JESUS – SÅ SLAP DOG AF KVINDE”. Hendes øjne lyner og hun er rød over kinder og næse af indelukket steam. “SÅ GØR DA FOR HELVEDE NOGET MAND!” skriger hun ude i køkkenet.

 Det vi HAR  gjort


Se dig omkring. Næsten alt du ser, er lavet af mænd, vindueskarmen har en mand udmålt, savet, høvlet, malet og sat op. Bilen har mænd lavet. Alt fra havebordet til færgen til Samsø. Progtammet hvor du sidder og sender små hjerter og hilsner til dine veninder på facebook, er lavet af en mand. Cykelstien, asfalten du cykler på er lavet af mænd med svedige overkroppe, der har stået i støv, larm med tunge maskiner. Huset du bor i. Det er os som hælder olie og spinklervæske på din bil. Vi henter dig I regnen, når din cykel er punkteret og lapper den bagefter.
Men hvorfor er det alt det, vi IKKE fik gjort endnu eller det vi ikke har nået, der bliver husket. Hvad med det vi HAR gjort?
Og til den kvinde som nu siger med hønserøvsmund “Jeg har da selv noget værktøj!” Ja fint! ..men Storebæltsbroen blev ikke bygget med en lyserød boremaskine. Eller noget gammelt værktøj din far engang gav dig, da du flyttede hjemmefra

 Kærlighed, lys, energi

Vi forlanger ikke, at I skal det samme – slet ikke. Vi vil hellere have, at I står for kærlighed, lys og energi. Alt det som vi ikke selv er, men som vi får fra kvinder, fra dig. Du er i virkeligheden grunden til, at vi mænd bygger jernbaner og flyver til månen. Du er det ocean som vi sejler på.

Share

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.