Siden 1969 som 16 årig har jeg prøvet at være en Boheme, Hippie og fritænker, Prøvet at sætte selvstændighed, frihed og udvikling højere end økonomisk velstand, social status og konformitet. Karma og skæbnen har været min religion. rejser og bevægelighed har været midlet. Frihed er hårdt og anstrengende, kræver mod og chancer, og består af nederlag og succes som kan være bare at overleve, Plus Skylden over at være priviligeret. Det hele har skabt historierne. Mine fejltrin og nederlag er min visdom. Min indsigt er succesen
Nu slipper jeg, bliver mentalt en munk. Mit kloster er en have, en veranda. En mild klog varm kvinde med de smukkeste yndefulde bevægelser. Et pigebarn på 5 år som er ren kærlighed, liv, tilstede og nærværende. Hun er hvad jeg har prøvet at lære i et helt liv. Naboer er heste, køer, grise og få gode venner. gæster er for det meste dådyr. Endelig fået bevist… at kun ved at give får man. Det væsentlige er de små vigtige ting som ikke kan måles eller vejes, er usynlige.
Jeg skylder nu for det, at give Kærlighed og Historier.. Det er hvad jeg har at give.